Hvorfor er afkalkning vigtigt og hvad får man ud af det?

 

 

 

 

 

Et spabad har også et skjult rørsystem. I det her skjulte rørsystem vil kalk og skidt sætte sig. Vi ser rigtig tit, når vi kører ud på spa-service rundt omkring i Danmark, at folk glemmer at huske at bruge afkalker.

Ligesom med en kaffemaskine, en opvaskemaskine eller en vaskemaskine, så skal dit spabad afkalkes. Der sker typisk det, at kalken sætter sig i varmelegemet. Dette sker fordi kalken sætter sig der, hvor der er varme.

Det vil sige at du efter få år har et varmelegeme, som er fuldstændig tilkalket. Dette betyder at den varmer dårligere, den varmer i længere tid, og derfor bruger du mere i strøm, når du skal varme vandet op.

Men kalken sætter sig ikke mindst helt inde i rørsystemet og i dysserne. Så hvis du afkalker din spa, alt efter hvor meget du bruger både en indendørs- og en udendørsspa, så skal du tilføre afkalker, som du i princippet kan nøjes med at gøre et par gange om året.

Og når du gør dette, vil du opleve at du får saltflager ud, som ligger sig i bunden af spabadet. Men dette er simpelthen blot kalk, som frigiver sig. Og det er en rigtig god ide at rense spabadet med en ekstra gang vand efterfølgende, eller at tilføje en klortablet, så man også får taget de bakterier, der måtte have løsnet sig.