Hvordan kan man se, at et udendørs spabad er af den billige type?

 

 

 

 

 

Udespa i den billige klasse har typisk ikke mange filtre. Ofte er de også meget små, og installeret med ukendte styresystemer, ofte af kinesisk elektronik, som der kan være svære at indstille og finde gode vejledninger til.

Typisk vil du også få de såkaldte blister i overfladen af sanitets-akryllen på et billigt udespa. Står du eksempelvis og kigger på spabade i et showroom, og kan se at overfladen ikke er glat, men har nogle små buler, så skyldes det at fabrikken ikke har lavet spabadet i en aluminiumsform, men oftest i en træform.

Og træ er ikke så tæt, når det skal suge pladerne ind i en vakuumform, når et udespa skal produceres, også opstår disse blister. Når man så efterfølgende vil lægge en coating på bagsiden, for at stive spabadet af og gøre det klar, - så vil du få det, som kaldes for en delaminering.

En delaminering sker ved at du har et 'sandwichprodukt', som består af sanitetsakryl og glasfiber, som forstærker det. Når du så har disse ujævnheder, så opnår du en delaminering, som resulterer i en bule.

Over tid vil disse buler briste, også kan et 3-4 år gammelt spabad måske stå utæt. Og dette kan ikke repareres, da vand vil løbe ned i mellemlaget af konstruktionen. Så derfor er der forskel på kvaliteten af spabade!